GTranslate

daenfifrdeitnoptessv

Login Form

(de)Power-shopping

Af: Lars Dam (47) og James Johnsen

ADVARSEL:

Denne artikel bør først læses når du har været på kitekursus eller har modtaget anden professionel instruktion. Uden tilstrækkelig introduktion kan være svært bare at få kiten rigget korrekt og få begyndere har forudsætninger for at flyve kiten på en sikker måde. Uden instruktion kan det blive temmelig farligt at lære at kitesurfe – både for dig selv, men også for andre!

Hvis du ikke lige kender en, der er instruktør henvend dig i din lokale Surf  butik eller slå op i kite-skole-guiden på kitesurferen.dk. På kitekurser får du begyndervenligt udstyr stillet til din rådighed.

Dagen efter kurset

Når du har været på begynder kursus er det meget sandsynligt, at du har lyst til at lære endnu mere. Derfor har du brug for at anskaffe dig dit eget udstyr. Det kan være en kæmpe jungle at finde rundt i og måske bliver du usikker på om dine spareskillinger bliver investeret fornuftigt. Start med at finde en, og spørge til råds. Det kan være ekspedienten i surfbutikken, eller den Instruktør du tog dit kursus hos. Forummet her på kitesurferen.dk kan du også spørger om hjælp.

Du kan sagtens købe brugt udstyr, som kan fås til meget rimelige penge, men som selvfølgelig også er brugt og slidt. I butikkerne finder du nogle ”ready-to-go-pakker” med både kite, liner, bar og board fra otte-ni tusinde kroner og opefter. Når du køber i en samlet pakke, opnår du en rabat i forhold til at købe tingene hver for sig.

Hvad har du brug for?

Som begynder, der har været på sit første kitekursus, har du brug for så meget hjælp fra grejet som muligt. Som ny i sporten har du brug for en kite, der flyver roligt, er meget stabil i luften samtidig med at den drejer når du trækker i baren og ikke blot ved den mindste berøring af baren. Du har også brug for en kite, der ikke flyver alt for stærkt. En kite med disse egenskaber giver dig den nødvendig ro til at koncentrere dig om boardet, vinden og andre kitere på vandet, uden hele tiden at skulle have et øje på kiten. De rolige egenskaber får du med en kite som er lidt mere buttet – det vil sige den er lidt længere fra forkant til bagkant og lidt kortere fra vingetip til vingetip. Her er lige et par egenskaber du får brug for at vide noget om:

Flyveegenskaber: Kitens evne til at flyve igennem vinden. Jo hurtigere kiten kan flyve igennem vinden, jo mere kan den yde i fart, kraft og højde til vinden, men kræver samtidig mere præcis styring.

Drejeegenskaber: Kitens evne til at dreje og flyve i en anden retning. Kites med gode drejeegenskaber drejer om sin egen akse. Kites med mindre gode drejeegenskaber, drejer rundt i en bredere cirkelbevægelse.

Hvad har du og vælge imellem?

I denne artikel beskæftiger vi os kun med tube kites – det vil sige kites med et oppusteligt skelet, der sørger for at kiten er stabil og ikke klapper sammen ved landinger på vandet. Tube kitene kan deles op i to hoved grupper – C-kites og SLE kites.

ckite

C-kites

C-kite er den som har været omdrejningspunktet for kitesurfing i nu 10 år. Den kendetegnes ved sin facon, der ligner et stort C og har fire eller fem liner op til kiten. Siden 2005 har 5th line Bom-systemer været reglen frem for undtagelsen. Dette hjælper C-kiten med at vandstarte, og virker også som sikkerhedssystem hvor kiten kan genstartes efter at quickrealeasen er blevet udløst. På nogle modeller virker den 5th line også stabiliserende for kiten, og er en nødvendighed i designet for at kiten flyver ordentligt.

Ckiten er idag hovedsagligt designet til at tilgodese de allebedste Freestyle / Wakestyle sejlere, og derfor ikke en kite som anbefales som din første kite!

bowkite

SLE kites

Disse kites er kendetegnende ved at have et netværk af snore (bridals), der går fra hvor forlinerne monteres og op til frontblæren. Disse bridals holder kitens form, sammen med luften i strutsene og frontblæren. SLE navnet hentyder til disse bridals og er en forkortelse for Supportive Leading Edge.

Der findes idag 2 typer af SLE kites. Dem som er designet til at have maximal sikkerhed via depowre i bommens vandring, og dem som er designet til at yde mest mulig performance. Det er vigtigt man som begynder ikke ser sig blind på SLE typen, men undersøger hvilken af de 2 hovedgrupper den kite man søger hører ind under. Dette kan gøre via producenternes hjemmesider, eller ved at rådføre sig i forummet på kitesurferen.dk

Generelt kan man sige, at jo mere C-formet SLE-kiten er, jo mere trækker den når de drejer/loopes. Jo fladere den er, jo mere bagudvendt, des nemmere vandstarter den og jo mere depower har den.

Hvilke størrelser skal man købe?

Størrelse og vægt på personen spiller en rolle. En større og tungere person skal bruge en større kite end en mindre og lettere person. Udgangspunktet er en person på ca. 80 kg.

  • 1 kite: omkring 12 m2
  • 2 kites: omkring 9 og 13 m2
  • 3 kites: omkring 7, 10 og 14 m2
  • En huskeregl mht m2 imellem str, er at under 10m2 skal man helst ikke over 3m2 imellem str for at få et rimeligt overlap, og over 10m2 skal man helst ikke over 4m2 imellem str for at få et rimeligt overlap.
  • Og hvor mange?
  • Med 1 kite kan man kite når det passer til den str. man har.
  • Med 2 kites kan man tit kite, og vil være dækket ind ca. 80 % af dagene der er vind.
  • Med 3 kites kan man næsten altid kite.
  • Med 4 kites kan man stort set altid kite, også de dage med 18-20 m/sek