GTranslate

daenfifrdeitnoptessv

Login Form

twintipbanner

Forord


Der er efterhånden ingen tvivl om at det moderne kiteboard er en relativ kort twintip på trods af at det hele tiden ændrer form, karakter og størrelse. Mutanterne/Directionals er så godt som forsvundet fra Freestyle- og Freeridescenen og ser ud til at have fundet deres helt egen nicheplads, nemlig som bølgerbrædder. Denne guide handler kun om TwinTips som klart er den boardtype jeg har beskæftiget mig mest med siden jeg startede med at kitesurfe i 2001

Jeg vil i denne guide forsøge at viderebringe den viden jeg igennem tiderne har erfaret mig omkring twintips egenskaber alt efter hvordan de er udformet. Igennem min uddannelse som Meteorolog som bla omhandler fysiske strømninger og flows har jeg fået en lidt bedre intuitiv forståelse for hvordan et board virker, og derudover har jeg har sejlet på et utalt af forskellige boards siden jeg startede, men specielt efter jeg indledte et mere systematisk samarbejde med Anders Borg, som laver de danske Magic Wave custom boards, for et par år siden føler jeg at være blevet en del klogere på hvad der gør et moderne kiteboard samt hvad de enkelte detaljer har af betydning hver især. F.eks har jeg prøvet at sejle på 3 boards som var helt identiske udover deres flex. Den mulighed for systematiske tests har givet mig en viden som gør at jeg godt tør give mig i kast med en guide som denne, dog er det vigtigt for mig at understege at jeg hermed ikke forsøger at ophøje mig selv til et alvidende orakel omkring hvordan twintips fungerer, men blot ønsker at dele min erfaring i den forhåbning at andre kitere kan få glæde af det og vil få nemmere ved at vælge det rette board til netop deres behov i de forholdt de sejler i.

For at komme med en uddybende forklaring er jeg nødt til at splitte twintippens konstruktion, funktion og design op efter en række parametre som listet herunder:
OBS Rækkefølgen skal ikke forståes som en rækkefølge for hvilke parametre der er vigtigst!!

  • Længde
  • Bredde
  • Tykkelse
  • Outline
  • Rocker
  • Flex
  • Bund
  • Tipper
  • Top
  • Kanter
  • Finner
  • Fodstilling
  • Konstruktion/Vægt

Helt overordnet skal det slåes fast at mere kurve generelt giver bedre dreje egenskaber hvor mindre kurve giver performance.
Derudover arbejder jeg med to måder kiteboardet kan sejle på, enten halvplanende ”fortrængningssejlads” eller fuldplaning.

Halvplanende fortrængningssejlads er et udtryk jeg lige har klistret sammen til lejligheden, men det der menes er måden man sejler på f.eks med en stor kite når man kun lige er poweret op. Boardet skærer sig mere igennem vandet end det sejler ovenpå, man kan stadig fint holde højde men farten er relativt lav og så snart trækket fra kiten forsvinder går man i stå – man sejler her typisk med kiten relativt højt over hovedet og udnytter løftet fra kiten til at få et let glid i boardet.

Med fuldplanende sejlads menes der sejlads ved stor fart hvor boardet glider helt frit henover overfladen og hvor man vil fortsætte med at sejle relativt langt med god fart selvom trækket fra kiten helt forsvinder, man kan sejle med kiten helt nede i vandoverfladen da man ikke er afhængig af et træk opad da farten i sig selv er nok til at holde brættet oppe i planing.
Overgangen fra fortrængningssejladsen til fuldplaning virker på et kiteboard, modsat eks. en windsurfer, meget glidende og jævn da man kan kompencere for den manglende fart ved at ændre på hvor højt man sejler med kiten.

Når man er poweret almindeligt op, sejler de fleste et sted midt imellem de to stadier og jeg har kun som nævnt kun defineret det til lejligheden da jeg mener det er nødvendigt for at kunne gå i dybden med analysen af hvordan en TwinTip virker og hvad der influerer hvilke egenskaber osv.

Også afsættet med en twintip må jeg dele op i to kategorier.

Første metode er måske lidt vagt defineret, men jeg vil kalde det tensionsafsæt, her menes der det afsæt man får ved at skære kraftigt op mod vinden og dermed udnytte den pludseligt opståede spænding på linerne til at komme i luften. Wakeboarderne kalder denne form for afsæt som de laver med linespænding uden bølge for ”Air”

Anden metode kalder jeg for pop, her er det ikke nødvendigt med linespænding, kun fart. Man kan sammenligne pop lidt med en ollie på et skateboard, da man også her sætter af ved at lave et kraftigt og pludseligt spark med bagerste ben. Wakeboarderne kalder det kun pop når bølgen er involveret i afsættet men for os kiteboardere er det lidt en anden sag, men bølgeafsættet er så tredje måde at sætte af på.

Afsættene virker således at man eksempelvis stort set ikke vil kunne poppe når man sejler ”fortrængningssejlads” da det kræver at boardet planer frit. Normalt vil 99% af alle afsæt være en kombination af de første nævnte (tension og pop) og det optimale afsæt uanset om vi snakker et højt hop eller indledningen til en wakestyle manøvre er en nøje afvægtet kombination af både tensionsafsæt og pop, kan man samtidig time dette på en bølge så er den hjemme.

Når hver enkel parameret beskrives nedenfor skal man forestille sig at alle nævnte andre parametre er fastholdt således at det kun er de effekter som indvirker direkte på egenskaberne der nævnes.

 


Længde

Længden på et kiteboard er en af de mest overskuelige parametre at arbejde med, og selvfølgelig også en enormt vigtig ting da den influerer meget på de overordnede egenskaber. Et langt board har en lang kant hvilket er en fordel når man skal gå højde. Dog begrænser længden mulighederne for tricks hvadenten man er i luften eller på vandoverfladen. Eksempelvis er det sværere at rotere hurtigt med et langt board end et kort board da det kræver mere moment at sætte rotationen igang.

For at forstå dette kan man eks. prøve at snurre hhv. Et kosteskaft og en liter flødeis fra netto rundt om egen akse. På trods af at de har ca. samme vægt roterer flødeisen mange gange hurtigere end det lange kosteskaft, dette skyldes en afledt vægtstangseffekt som jeg ikke vil komme nærmere ind på da det hurtigt bliver for teoretisk, men denne relation kan alligevel overføres direkte til vores boards. Et langt board vil ikke rotere så hurtigt som et kort board.

Et langt board vil have fordele med opplaning og evnen til at glide igennem vindhuller. Til gengæld tracker det mere (er retningsstabilt) og dermed mindre loose end et kortere board.
Nogle mener derudover et langt board er nemmere at lande på end et kort, her spiller dog en række andre faktorer ind som f.eks hvor hurtigt man sejler og hvordan man lander osv – personligt foretrækker jeg et relativt kort board til at lande på når det drejer sig om vandrette tricks med meget power, hvor et langt board måske er nemmere at lande blødt og fint på....

Et langt meget langt board vil være så godt som umuligt at poppe på da det suger sig fast til overfladen, imens et kort board kræver en afsindig præcision samt temmelig meget fart til pop. Det er nok ikke tilfældigt at wakeboarderne som jo hovedsagligt er ”pop” mennesker sejler på boards på 130-140 cm...En øget længde vil dog kræve mere lidt mere eksplosion i bagerste ben når der sættes af.

laengde

 


Bredde

Bredden er som længden også meget vigtig og relativt nem at gennemskue effekterne af.
Et bredt board vil have klare fordele mht. opplaning grundet den store overflade og man vil måske generelt få en subjektiv oplevelse af at det er nemmere at sejle på samtidig med at det ikke er på bekostning af boardets egenskaber mht. eks. rotationer når man er i luften. Et smalt bræt vil til gengæld være hurtigere end et bredt når man først er poweret nok op samtidig med at de måske vil være lidt nemmere at gå højde på når man først planer, da den ekstre bredde når man først er oppe i fart mest øger modstanden. Et bredt board har heller ikke samme kantgreb som et tilsvarende smallere board og man vil kunne holde mere kite på et smalt board end et bredt. Et bredt board vil til gengæld have en lavere minimumshastighed end et smalt board og plane bedre igennem vindhuller o.l.

Et bredt board kan poppe bedre ved lav fart end et smalt, imens et smalt har fordele mht. at skære op og stramme linerne i afsættet uanset hastighed når man vil lave ”Air”

bredde

 


Tykkelse

Tykkelsen af et board er modsat længde og bredde en størrelse som tit bliver lidt overset i forhold til hvor vigtig den er for boardets egenskaber. Et tykt board kontra et tyndt har i sagens natur mere volumen = opdrift hvorfor det er lettere at sætte igang og holde fart i slatne transitions etc. Et board med lidt ekstra volumen planer af samme grund lidt bedre igennem vindhuller samt virker ofte nemmere at lande på da det er mindre kritisk med hvordan man lander. Opdriften fra den ekstra volumen vil nemlig hjælpe med til får boardet på ret kurs selvom man kommer til at stikke snuden lidt i eller lande med for meget vægt på hækken ved for lav fart.
Dog er det stort set kun når man ikke er poweret ordentligt op at man får alle disse positive egenskaber ved lidt ekstra volumen. Ekstra volumen vil derfor altid være et sikkert valg til et rigtigt letvindsboard.

Forklaringen på at man så ikke bare laver alle boards godt tykke med masser af volumen ligger nok i at tykkelsen for det første påvirker hvordan man kan udforme kanterne, men i særlig grad hvor meget flex man kan bygge ind i boardet. Både kanter og flex kommer jeg ind på i det følgende...Tykkelsen har umiddelbart ingen indvirkning på afsættet forudsat at man er poweret nogenlunde op.

tykkelse

 


Outline

Omridset af boardet eller ”outlinen” er den form et bræt har hvis man ser på det lige oppefra eller nedefra. Outlinen er er i særlig stor grad med til at definere et bræts egenskaber og man kan variere utrolig meget på kurveforløbene og dermed påvirker boardets egenskaber radikalt. Jeg kan derfor kun ridse overordnet op de vigtigste ting der ligger i forståelsen af hvad outlinen betyder for et boards karakteristika.

En kurvet outline vil give en mere blød og tilgivende sejlads, samtidig med at drejeegenskaberne vil forbedres mærkbart med kurvede frem for lige kanter.
Opplaningen på et meget kurvet board vil være dårligere end på et board med lige kanter, til gengæld vil det være nemmere at bevare kontrollen ved høj fart. I teorien burde et kurvet board også være sværere at holde højde på, men jeg synes i praksis at have erfaret at det kun er et spørgsmål om at være poweret tilstrækkeligt op.

Afsættet (POP) er sværere med et kurvet board da det har smallere tipper, til gengæld vil det være nemmere hurtigt at skære op og holde kant til det sidste når man hopper med spænding på linerne.

Landingen på et board med kurvet outline er klart nemmere end et med lige outline når man har fart på og er godt poweret. Er man til gengæld ikke det kræver det lidt bedre balance at lande på et kurvet board med smalle tipper da det har mindre volumen i tipperne.

outline

 


Rocker (bundkurve)

Jeg tør godt vove den påstand at rockeren den vigtigste parameret på et kiteboard, da et board som ellers har alle andre ting i orden med en forkert rocker slet ikke kan sejle. Rockeren er afgørende for hvor meget et board suger sig fast til overfladen, og allerede ved hastigheder omkring over 15-20 km/t betyder et par milimeters ændring en mærkbar forskel i hvordan boardet sejler og ligger på vandet.
For to-tre år siden lavede man boards med temmelig meget kurve igennem hele rockeren i et rimelig sammenhængende forløb. En kurvet bund giver nemlig mulighed for at holde en ekstra stor kite samt at holde boardets topfart nede hvilket var en nødvendighed for at kunne holde kontrollen når man skulle have ekstra meget hangtime til at lave sine boardoffs mm. I dag ser rocker-kurven på et kiteboard helt anderledes ud. Forløbet er stort set flad imellem fodstropperne, imens tipperne har et markant kick. Man kan på et moderne board i de fleste tilfælde tale om at rockeren overordnet har to forløb, et relateret til hver af tipperne(som er identisk) samt et forløb i midtersektionen som er boardets primære opplaningsoverflade. Wakeboarderne kalder logisk kurven i denne type board for ”three step rocker”

På et board af den ”gammeldags” slags hvor kurven er konstant igennem hele boardet er det ret simpelt at gennemskue konsekvenserne. Meget kurve i boardet giver gode drejeegenskaber men koster opplaning da boardet suger sug fast til overfladen. Boardet vil være ustabilt over længdeaksen og er man poweret meget op vil al belastningen ende på bagerste ben og snuden vil løfte sig fri af vandet. Det er svært at bevare kontrollen ved store hastigheder og man har en tendens til at syre til i benene og man vil naturligt prøve at undgå at komme op i fart og sejle med kiten højt over hovedet grundet det ekstra sug til vandoverfladen, Det er ikke svært at poppe med sådan et board men man kommer bare ikke så højt op, det er ret tilgivende i landinger men kan suge sig lidt for meget fast, og den største ulempe er at det er en kamp at holde højde.

På et board der stadig har konstant kurveforløb men mindre udpræget, vil man få et board med mere fart og bedre egenskaber mht at gå højde osv, til gengæld vil man opleve at snuden er svær at holde fri af vandet og man skal være uhyre præcis, sejladsen vil hurtigt bære præg af en rodeotur hvis man sejler hurtigt og der er chop. Boards med meget kurve i midten kan de skøjte en del da der er dårlig balance i dem. Meget kurvede boards duer kun til ”fortrængningssejlads” da de grundet kurven i midten af boardet ikke kan plane frit og holde farten uden træk i kiten ret lang tid, derfor er man storst set også gået væk fra den type boards.

Det moderne board har flere fordele frem for den ældre type board med konstant kurvefoløb. Det flade stykke imellem fodstropperne giver hurtigt opplaning, masser af fart, acceleration og godt med pop samt gode kryds egenskaber. Derudover giver det et meget stabilt balancepunkt som gør at man altid har stort set lige meget pres på forreste og bagerste ben uden man behøver at være bange for at snuden griber fat og kaster en af brættet. Det centrale og faste balancepunkt giver en meget behagelig sejllads og gør at man kan sejle i timevis uden at syre til i benene.

Det flade stykke i midten tillader desuden lidt ekstra kick i enderne hvilket både giver gode drejeegenskaber såvel som at gøre landinger ret nemme uden at være specielt meget på bekostning af pop, fart og krydsegenskaber. Det flade stykke vil dog gøre boardet mere loose og at man skal være lidt mere konsekvent med sig kantpres end på et meget kurvet board som stort set suger kanten fast af sig selv.
Faktisk er de nye boards med en ”flat section” i midten i dag så effektive at vi ser folk sejle med langt mindre kites i samme vindstyrke som blot for et par år siden. Man behøver ikke længere være poweret helt op for at kunne gå højde og få god fart i brættet. Man udnytter i stedet muligheden for hurtigt at kunne komme op i fart og dermed inducere den relative vind som gør at kiten leverer tilstrækkeligt med træk. Så hvis du ser en gut stryge afsted med en 11m2 kite imens du kun lige føler dig poweret op med din 16er handler det næppe udelukkende kun om teknik, prøv evt. at kigge nærmere på hvordan jeres boards er designet...

Den nye flade rocker er dog endnu mere kritisk end den ”gamle” med kurve i midten, blot få milimeter kan gøre forskellen fra om det virker eller ej, så her er stor erfaring hos shaperen og masser af tests rigtig vigtig for et godt resultat. Har man først prøvet et af de hurtige boards med en moderne rocker vil man aldrig kigge sig tilbage da den gamle slags vil føles meget tungt og klodset selvom der praktisk talt ingen forskel er på de to slags..

I praksis måler man rockerens størrelse ved at lægge boardet uden finner plant ned på et fladt bord, og måler så hvor meget tipperne stikker op fra boardet i hver ende. Stikker enderne eks. 3 cm op hver siger man at boardet har 3 cm rocker.

Et langt board skal have mere rocker end et kort board for at fungere på samme måde, flere shapere opretholder et boards egenskaber ved at lave en naturlig forlængelse af kurveforløbet i stedet for at skalere kurven op. Lange boards rocker kan derfor godt se lidt voldsom ud men det behøver ikke betyde at de planer dårligere osv.

rocker

 


Flex

Det samspil der opstår imellem flex og rocker er top-shaperne først lige begyndt at få rigtig hold på. Flex´et i et board er i sagens natur uhyre vigtigt da rockerkurven jo er direkte influeret af et boards flex. Flex er derfor meget mere end blot en ”støddæmper” når man lander, og sejlerens vægt betyder meget for hvordan et board flexer, hvorfor en tung gut eks. ikke skal have et bræt der er lige så blødt som en meget let gut hvis det skal fungere optimalt.

De steder et board kan flexe, øger rockerkurve under kantpres, hvilket kommer til udtryk ved bedre drejeegenskaber, bedre kantgreb ved overpower samt dæmpet og rolig sejlads i chop uden at være på bekostning af fart og krydsegenskaber hvis ellers boardet flexer rigtigt. Derudover virker flex under landing som en støddæmper der absorberer og fordeler energien.

Som nævnt tidligere har jeg prøvet at sejle på tre identiske boards hvor den eneste forskel var deres flex;

Generelt set er boardsne moderne wakestyleboard med en super effektiv og hurtig rocker samt en relativt firkantet outline. Længden på boards´ne er 126x36cm med 25 cm brede tipper og relativt tynde og skarpe kanter uden ret meget volumen.

(1) det første board er stift og kan kun flexe ganske lidt

(2) det næste har meget flex og konstant flex igennem hele længden af boardet

(3) de sidste har udpræget flex i tipperne og er relativt stift i midten

forskellen i flexet er hovedsagligt varieret over tykkelsen af boardet i midten.

flex

(1)Det stive og første board er klart det med de ringeste all-round egenskaber. Det er svært at kontrollere når man bliver poweret op, man mister nemt kantgrebet og det er meget loose. Når man lander hårdt med power bouncer boardet og forsøger at smide sin pilot af. Man skal virkelig være over det. Det er svært at sejle rigtig hurtigt da det stikker afsted med en downwind uden kontrol. Det har rimelig meget pop og masser af acceleration, men er alt for svært at kontrollere i både afsæt og landing. Opplaningsmæssigt har det praktisk talt ingen fordele og det har generelt et meget snævert anvendelsesområde.

(2)Board nummer to med gennemgående flex har derimod utroligt gode allround egenskaber. Det tracker til det sidste og er altid nemt at kontrollere. Det har lidt mindre pop end board nummer (1) og (3) men ikke mærkbart og er i øvrigt det af boardsne som er bedst til ”Air”, det er klart det af boardsne som er mindst kritisk at lande på, dog koster flexet i midten en lille-bitte smule af topfarten hvis man vil sejle hurtigt samtidig med at man går højt til vinden. Al chop bliver dæmpet elegant af det afbalancerede flex og når man drejer har man rigtig godt bid og kan virkelig trykke til, dog kan boardet ikke dreje helt så skarpt som board nummer (3) men drejer klart bedre end board nummer (1)

Boardet er ikke ret loose, hvilket skyldes den ekstra tracking specielt i midten, der kommer af det gennemgående flex som. Tilgengæld har man instantant kantgreb efter landing selv med høj fart. Den smule mindre pop der er i boardet bliver nemt opvejet af den ekstra spænding man kan lave over linerne inden afsæt takket være det gode kantgreb.

(3)Board nummer 3 er det mest radikale af de tre boards. Det er hurtigt og kompromisløst, drejer godt men føles mere kontant og mindre dæmpet at sejle på end board nummer (2) Det er det board med bedst afsæt, men det kræver lidt bedre timing end board nummer (2). Flex´et i tipperne hjælper rigtig godt i powerfulde landinger, dog skubbes balancen over på det bagerste ben i selve landingen, det gør eks. meget svære og tekniske wakestyle landinger nemmere, men prisen er at man først lidt senere genvinder kantgrebet end med board nummer (2) Boardet kræver lidt mere af sin pilot end board nummer (2) men har til gengæld et lidt større potentialt mht. performance da det samtidig med at være loose kan holde god kant., har masser af pop og er godt at lande advancerede manøvrer på med fuld power. Man skal generelt være lidt mere over board nummer (3) med kun tipflex end board nummer (2) som stort set sejler af sig selv.

Skal jeg kategorisere de tre boards vil jeg sige at

Et stift board ikke er optimalt til nogen (men stadig fungerer ok til det meste...men hvorfor nøjes?)

Et board med konstant flex hele boardet igennem er bedst til allroundsejleren som vil hygge sig og have det sjovt samt lære en masse nyt uden for meget besvær, flex´et gør mange ting meget nemmere og koster stort set ikke noget i ydelsen. Det er det mest behagelige at cruise på og er det board der er nemmest at holde kant på.

Boardet med tipflex er et udpræget konkurrenceboard til den dygtige sejler med rigtig god boardkontrol. Man skal have god kontrol for at få det sidste performance ud af boardet set i forhold til boardet med konstant flex.

Det ultimative board, med hensyn til flex, står for mig som et godt kompromis imellem board nummer (2) og nummer (3), dvs et board der har ekstra flex i tipperne men stadig moderat flex i midten.


Bund

Bunden af boardet har også stor betydning for sejlegenskaberne. Man arbejder generelt med flere begreber ifht bundfacon, jeg vil koncentrere mig om de tre forskellige typer jeg finder mest væsentlige.

  • 1. helt lige bund
  • 2. konkav (oftes monokonkav) som er en harmonisk uddybning i boardets bund enten i midten af boardet eller i hele boardets længde
  • 3. rails som løber på langs af boardet enten i midten, tipperne eller i hele boardets længde.


Den helt lige bund er den mest klassiske, den giver et lidt mere loose board end de andre to typer men på bekostning af kantgrebet.

Konkav bund i boardet er efterhånden meget normalt. Selv en lille konkav på 4-5 mm giver nogle mærkbare forbedringer af sejlegenskaberne på mange punkter. Man får øget kangreb, meget komfort, går bedre højde til vinden og bedre opplaning. Eneste umiddelbare bekostning som jeg ser det er at boardet også tracker mere, så et board med konkav kontra et uden er knap så loose at sejle på.

bundfacon

bundvinkel

her ses en skitse af afsprøjtet fra et board med konkav kontra et uden,
konkaven retter afsprøjtet ud og gør at man for det første kan sejle boardet mere fladt
og for det andet mere effektivt mht at gå højde end boardet med flad bund.


Rails er kendt fra wakeboard verdenen. De giver også masser af kantgreb men ikke bedre krydsegenskaber når man først er poweret op som monokonkav eks. gør.
Personligt er jeg ikke stor tilhænger af rails da jeg mener de koster for meget fart og giver et dårligt flow henover bunden af boardet, dette giver sig til kende ved et mindre rent sprøjt ved toesidekanten når man sejler hvilket i min verdensopfattelse hænger helt sammen med bekostningen af performance. Rails i tipperne vil dog stadig kunne laves uden denne uheldige bi-effekt, dog vil man kunne få samme ekstra kantgreb mere effektivt med lidt større finner.


Tipper

Tipfaconen vil jeg ikke komme nærmere ind på, jeg mener at de fleste boards udover udprægede waveboards, bør have en lige afsluttet kant i tipperne, En spids tip drejer godt men koster kantlænge på boardet osv - jeg vil kun kommentere på bredden, som også er nævnt under afsnittet omkring ”outline”

En bred tip giver meget pop men er sværere at kontrollere ved høj fart og forringer umiddelbart drejeegenskaberne, men ekstra tipflex kan dog rette op på dette.
En smal tip er nemmere at lande på, drejer bedre men planer senere..det gælder her om at finde den gyldne middelvej alt efter hvilken sejlstil man er til samt om man sejler i chop, på fladt vand eller i bølger.

Nogle boards er lavet med såkaldte ”flip-tips” som er et ekstra kick der kommer efter en ”release-edge” i hver ende af boardet. Det er en måde at gøre landingerne samt sejlads i chop og bølger nemmere uden det er på bekostning af boardets performance. Eneste ulempe er øget tipvægt samt bøvl for den fabrik eller shaper som laver boardet. Rent performancemæssigt koster det stort set ikke noget udover at man kan føle det bremser lidt når man sejler i chop der går henover boardet

tail

 


Top

Toppen af boardet er ikke specielt vigtig, dog har dens forløb en del at sige for hvor tykke kanterne er osv. Derudover er flere moderne boards nu begyndt at være udstyret med skridlak på toppen som gør skatemanøvrer mulige uden man skal investere i en speciel wakeskater. Derudover er der ofte enten forhøjninger eller fordybninger i boardet, såkaldte cravings til at tage fat i når man grabber eller laver boardoff. Fordybningerne har stor indvirkninger i boardets flex og vil typisk gøre boardet mere stift da de altid ligger i boardets længdeakse, shaperne benytter denne parameret til f. Eks at gøre et board mere stift imellem stropperne. Forhøjningerne derimod er ofte spartlet på at et blødt materiale som ikke påvirker flex´et i boardet mærkbart.

Kanter

Kanter er af stor betydning for et boards egenskaber. En skarp kant er god til at holde kant med imens en rund kant drejer godt og giver et loose board på en behagelig måde uden at boardet ”spinner ud” under fødderne på en. Kantens udformning har også betydning for opplaning og krydsegenskaber mv.
Generelt er rundere kanter bedre til manøvrer og til at dreje imens skarpe kanter er gode til at bide sig fast og bevare kontrollen med når der kommer kraftige vindstød mm. Den skarpe kant performer bedre mht at gå højde og sejle hurtigt
Et godt kompromis er en tucked-under kant som er en kombination af en rund kant som drejer godt og giver en dejlig loose fornemmelse samt et skarpt knæk midt på rundingen som giver nogle af performance egenskaberne fra den helt skarpe kant.

Finner

Finner er en videnskab i sig selv både mht udforning og placering, så derfor vil jeg ikke gå i dybden med dette i denne omgang, blot ridse nogle enkelte facts op:

  • 1. en lang finne tracker bedre end en kort og er mindre loose.
  • 2. en stor finne planer tidligere end en kort
  • 3. en stor finne giver mere modstand end en kort
  • 4. en stor finne er nemmere at gå højde med end en lille
  • 5. en lille finne sejler hurtigere end en stor finne og giver bedre kontrol ved høj fart
  • 6. en finne med kurve i drejer bedre end en lige finne
  • 7. en tyk finne har mere bid og mere modstand end en tynd finne men er mindre kritisk med hvordan man sejler boardet


der er mange andre ting at sige om finner, men det må som nævnt blive en anden gang...

Fodstilling

For at sige det kort. Det er nemmere at lande med bred fodstilling da man kan gå mere ned i knæ, dog er bred fodstilling på bekostning af bla. Rotationshastighed jvf forklaringen i forbindelse med et boards længde. Ekstra bred fodstilling kan være hård for knæene og kan få et boards flex i midten til at virke modsat hensigten. Meget bred fodstilling gør det svært at dreje, wakestylere sejler ofte med bred fodstilling 40-45 cm imellem skruerne imens folk der rider bølger er helt nede omkring 35 cm imellem skruehullerne. Smal fodstilling gør at man kan vride kroppen mere, hvilket er en klar fordel når man skal lave en hurtig og præcis manøvre eks. i bølger.

Vinklen på fødderne er individuel og afhænger af hvordan vorherre har skruet vores fusser på os da vi blev født samt hvordan vi kan lide at gribe fat i boardet vha. tæerne .

 


Konstruktion/vægt

Et let board er selvfølgelig altid af foretrække frem for et kort. Specielt vægt i tipperne er af betydning for hvordan det føles at sejle på. Det er i sagens natur nemmere at lave et tungt bræt holdbart end et ultra-let board. Dog er det rigtige materiale-mix nøglen til succes hvis man vil have et board som både flexer godt, er let og kan holde til hundredevis af hårde landinger samt evt. at man rammer en sten i ny og næ. Snowboard teknologi vinder ind på kiteboards med stærke ABS kanter og folie i bunden af boardet. Prisen er øget vægt og mindre muligheder for formdetaljer af eks. kanten. Til gengæld er det nemmere at styre boardets flex, hvorved man kan hente en masse hjem mht. hvor loose boardet skal være, hvor nemt det er er landet på samt hvor godt det skal dreje osv osv.

Der findes på markedet alt fra rene plasticboards med opskummet plastickkerne, spyttet ud af en form, til de fineste håndlavede 100% carbonboards hvor der er kælet for selv de mindste detaljer.
Jeg ved hvilken type board jeg bedst kan lide, men det er selvfølgelig en smagssag. De ædle materialer som eks. carbon er mere udsatte over for slag osv end eks plastic, til gengæld kan man lave et langt lettere board i carbon med samme holdbarhed.

Glasfiber benyttes også, mindst lige så hyppigt som carbon, da det har lidt bedre egenskaber mht flex. Carbon´en er meget stiv og kan ikke arbejde på samme måde som glas under belastning.

vaegt

 



Det var så min gennemgang af de parametre jeg mener er vigtige i et board. Jeg sejler som tidligere nævnt på Magic Wave Boards af Anders Borg som har sin custom-fabrik på fyn hvor han har startede med at lave windsurfboards i tidernes morgen. Anders har igennem tiden produceret boards til de bedste sejlere herhjemme, bla. Morten Lander, Peter Schramm og Ole Skovrider. Både Schramm, Lander, Skovrider og undertegnede indgår pt i et tæt testsamarbejde med Anders Borg på en måde så boardsne hele tiden bliver forbedret både mht shape, konstruktion og styrke. Fordelen for sejlerne er at de altid har det bedst tænkelige board til den stil de ønsker, uden at skulle vente på næste års model kommer ud af formen.

Landers nyeste board er f.eks 132x38cm og har monteret wakeboardbindinger (Billed fra hans stribe fra cabarete)

Mit nyeste board er også lavet med henblik på wakestyle-manøvrer, hvorfor det er relativt stort (130x37cm). Det har en 3-step rocker men stadig temmelig meget kick i enderne og det flexer ekstra meget i tipperne men også i midten. Det har glas med beskyttende folie i bunden og carbon i toppen samt ABS i kanterne. Der er 40-45 cm imellem skruehullerne til fodstropperne. Outlinen er relativt firkantet og der er konkav i bunden på 3-4 mm. Ideen med boardet er hovedsagligt at arbejde med de fleste af boardets specifikke egenskaberne igennem flex´et

Jeg har endnu kun sejlet på det få gange, men er indtil videre meget positiv over for hvordan det sejler i forhold til de ønsker jeg har i et kiteboard.

Jeg håber i kan bruge mine guidelines lidt næste gang i vælger board, har i yderligere spørgsmål er jeg selvfølgelig altid klar på en snak om boards på stranden J

Med venlig hilsen

Thomas Alsbirk

twintipbanner