Har I nogen sinde tænkt på, at vi kan ,så at sige, skille fårene fra bukkene ( det er en talemåde…altså) ved at studere omklædningsvaner på spottet.

Den er god nok.

Den typiske begynder, og her er der ikke kønsforskelle, kommer enten iført badetøj under det velsiddende joggingtøj, eller indleder omklædningen i fjerneste hjørne af spottet.

Hjemmefra er der møjsommeligt lagt håndklæder, underlag at stå på osv. ned i den praktiske bærepose fra Ikea.

Når så den skæbnesvangre tid oprinder, tiden hvor der skal omklædes, vil begynderen ( af begge køn) indsvøbe våddragten i et stribet ( for det skal jo ikke være husets bedste håndklæde, vel,? nej nu finder man endelig anvendelse for det håndklæde man købte i lufthavnen for de sidste dinarer) håndklæde,  på størrelse med Afrika. Herefter indledes den nådesløse kamp med fastsiddende neopren, skjulte lynlåse og den udefinerbare disciplin at holde håndklædet på plads med den ene hånd, mens man står på et ben og trækker en stram neoprendragt af.

Her i Århus , hvor jeg har fornøjelsen af at optræde som blotter i ovennævnte sammenhænge, er vi ikke forsynet med omklædningsfaciliteter, hvorfor der gennem årene har været rig mulighed for at studere fænomenet.

Mon vi ikke alle er startet på badehåndklædeniveau på et tidspunkt?

Ret hurtigt erkender man at det er en umulig opgave at koordinere indpakning i badehåndklæde med det faktum at man skal hive og slide i et ben på dragten, samtidig med at man hopper rundt på det andet ben.

Nu syntes jeg at omklædningsproceduren er afhængig af, om man benytter en shorty el en 3mm dragt. Disse to, er jo så lette at komme ind og ud af, at man efterhånden på perfektioneret anstrengelserne og det tager ikke mange sekunder at komme i eller ud af disse.

Lang sværere og betydeligt mere krævende er det jo, når man taler om 5mm våd el tørdragt af neopren. Disse dragter har en særlig evne til, når de er våde, at suge sig til ben og arme, og det betyder at man må påregne omkring 2 minutter pr ben inden af man er løsladt fra dragten. Dette vil under nogen omstændigheder sige 4 min hvor man ”flasher” hvis man hører til typen der sejler uden badetøj.

De første år sejlede jeg troligt med badebukser under dragterne, men på et eller andet tidspunkt glemte jeg selvfølgelig disse,  og kom hermed ind i ”flashernes” vidunderlige verden.  Rent faktisk har jeg efterhånden udbygget det med at også glemme håndklædet, og så kører det virkelig.

Man kan iagttage, at surfere der sejler meget, efterhånden har opbygget en immunitet overfor at udstille sig mens man klæder om. For ikke så mange dage siden kom jeg til at tænke over at jeg rent faktisk smed tøjet, stod bag bilen og rodede efter min dragt, mens 55 personer i en bus holdt 5 meter fra mig. De blev mest generte.

I min verden er der dog to tidspunkter hvor jeg ikke vil forstyrres, eller opsøges af andre der vil snakke. Når jeg rigger udstyr og når jeg klæder om. Desværre er der nogen der ikke helt kan finde ud af det, især ikke når der er kvindelige surfere til stede.
Når man sejler meget, så ligger dragten stort set altid i bilen, og det betyder at man smider tøjet og hopper i den. Jeg bruger stort set aldrig badetøj under, det tager for lang tid, og jeg er egentlig totalt ligeglad med hvem der   kan se hvad.

Jeg har dog på denne konto være lidt i et dilemma.

En bekendt kvindelig surfer skulle have et lift af mig. Hun var klædt om, jeg var lige kommet op af vandet.

Stod og baksede med at få dragten fri af hofterne, noget der bliver mere og mere vanskeligt.

Da hun kom, og så at jeg baksede med dragten..... "Nu skal jeg lige hjælpe dig" siger hun," sæt dig ind bagagerummet og sving benene op" ( jeg har en stationcar)  "Øhhhh", siger jeg forsigtigt, " det kan jeg vist godt klare selv". "Sludder", siger jenten, skubber mig omkuld så jeg placeres som hun foreskriver, hun bukker sig ned, får fat i et ben i dragten, og begynder at hive. Det´var ikke en god situation,- og kunne sikkert misforstås. Jeg var faktisk mundlam indtil hun selv så og sige opdagede problemet og sagde,……"ups, men så kom vi da så langt……..!"

I øvrigt har jeg kunnet konstatere at tøserne kun er særlig omhyggelige med det der badehåndklæde på størrelse med Afrika, når der er yngre ungersvende tilstede. Så skal der pakkes ind osv…men når jeg er i nærheden,  smider de troligt det hele,-------jeg kan selvfølgelig nyde situationen,.... men  tanken om at de anser mig for morfarufarlig……….,- det er nu lidt trist, og det er selv om jeg trækker maven ind.

Bensen
Gnaven Gammel Mand
www.bensens.dk

 

 

 

 

Kommentarer (5 indlæg)
Gnaven Gammel Mand: Omklædning på stranden.
26-07-2010 11:05:15
.. hahahaha...

Flasher eller ej.. der er jo ikke nogen der ikke har set dele hele før vel?

hvis man ikke vel se, kan man jo bare lade være med at kigge, og hvis der er nogle som absolut skal nedstirre imens man afmonterer gummi dragten, kan man jo lige så godt give den hele armen og bruge 2 min ekstra på at trække dragten helt ned over knæerne med den blege ende i vejret.. haha
nogle griner, andre løber skrigende væk.
#37780
Gnaven Gammel Mand: Omklædning på stranden.
26-07-2010 20:28:53
Haha...

Så evigt ret!!
Jeg står tit og bliver helt imponeret over alle de forberedelser nye surfere gør sig, for noget så "naturligt" som at hoppe i den dags gamle våde neopren cover der ligger kastet bag i en bil fra den dag den forlader butikken, til den dag den bliver udskiftet med en nyere model..
#37815
Gnaven Gammel Mand: Omklædning på stranden.
26-07-2010 20:37:56
Ha ha du glemte toilettet ved Ahl. Der er ofte kødannelse og tumultagtige scener ved pigetoilettet.
Men Bensen du er jo også et flot styk mandfolk i sin bedste alder....Så jeg tror ikke de unge piger ser dig som morfarufarlig, men de ved simpelthed ikke hvordan de skal komme i kontakt med dig så de flasher alt i håb om du blot skuler til deres side.
Vi ses
mvh. Ballongeneralen
#37816
Gnaven Gammel Mand: Omklædning på stranden.
26-07-2010 21:30:50
Og jeg som troede du sov med neoprenen på ?????????
#37817
Gnaven Gammel Mand: Omklædning på stranden.
27-07-2010 09:07:38
Nu er jeg selv ny i sporten, og har ikke meget erfaring med våddragter. Dog cykler jeg meget, og er derfor vandt til at have stramt og tætsiddende sportstøj på. Jeg bruger heller ikke badebukser eller andet under våddragten. Dette falder mig naturligt ind, siden jeg heller ikke bruger fx underbukser under mine cykelbukser, men det har dog en helt anden praktisk årsag

Mht. til selve omklædningsritualet har jeg udviklet en teknik… Omklædningen foregår mellem min bils fordør og bagdør. Dette skaber en lille omklædningskabine. Man kan altid smide et håndklæde over bildøren for at skabe mere privatliv. En effektiv teknik og man kan sidde på forsædet, som gør aftrækningen af våddragten lidt nemmere.

/Nikolaj
#37833

Du skal logge ind eller oprette profil for at smide kommentar.
Kommentarer: 5 indlæg - indtil videre. Klik for at gå til forum.