Banner

Banner_kiteudsalg2010

Kitesk8 trick tip: Unhooked Shove It

forside_uh_shoveitSværhedsgraden bliver nu i vores wakeskate trickguide steppet op med denne unhooked shove it instruktion med billeder, tekst og video..

Kitesurferen.dk´s sommerguide til kiteskate tricks.

Trænger du til lidt nyt i forhold til blot at sejle frem og tilbage på din TT, så er tiden måske inde til at prøve kite skating som er både sjovt, nemt og billigt at komme igang med. Her på kitesurferen.dk vil vi gerne hjælpe og inspirere folk igang med at prøve denne sjove disciplin af kiteboarding og giver derfor en række små tips med hints samt videoer til små nemme tricks på din kiteskate.

Dette som opfølgning på vores guide til hvordan man nemt og billigt selv kan lave en kiteskate - klik her for link til artiklen...

se også tip # 1, beachstart

se også tip # 2, shove it

se også tip # 3, toeside carve

se også tip # 4: Chop ollie

se også tip # 5: Shove It Transition

Kiteskate Trick Tip # 6: Unhooked Shove It

sværhedsgrad: 3

3stars

billeder: Dirk Sparboom/tekst: Thomas Alsbirk

Når du har fået lavet shove it transition et par hundrede gange og fået sat de første mange clean shove its, trænger du nok til nye udfordringer på din kiteskate. Evolutionen i shove it tricket er simpel og ligetil, blot ved at lave tricket unhooked øger du sværhedsgraden til det dobbelte. Modsat den hooked udgave SKAL unhooked shove it laves på clean pop, dvs du skal ikke kante boardet i afsættet men trykke det ned og ollie det samt evt bruge en lille bølge i afsættet. Din krops balance skal være centreret over boardet hele tiden og efter landingen skal du være klar :-)

IMG_0894

Når du hooker ud, sørg da for at have rigeligt med fart i boardet så du ikke er for afhængig af træk fra kiten igennem manøvren. Din kiteskate skal altså plane frit. Gå da let med vinden for og flad boardet ud så kitens træk svækkes.

IMG_0895

begynd at gå ned i knæ og slip bommen med bagerste hånd i midten af baren så den forbliver neutral, hold bommen tæt til kroppen under hele manøvren så vidt muligt.

IMG_0896

udsøg dig det sted du vil sætte af, her udvælger jeg bagsiden af en mini bølge som rampe

IMG_0897

Det gælder nu om at komme godt i knæ og time afsættet med bølgens bevægelse

IMG_0898

om et split sekund skal der sættes af på bagsiden af bølgen, jeg er nede i knæ og kroppen er som en spændt fjeder

IMG_0899

idét boardet rammer den lille rampe, trykkes der hårdt ned med bagerste ben. Kiten styres til helt neutralt at være placeret det samme sted under hele manøvren, undgå at holde kiten højt da det bare ødelægger din balance og løfter dig af boardet.

IMG_0900

Efter poppet/ollien med bagerste ben, trækkes forrest ben med frem på boardet for at få mere højde på. Bagerste hånd bruges til at styre balancen med. Boardet sparkes kraftigt rundt med bagerste ben i den 180 graders rotation der gør shove it´en.

IMG_0901

rotationen af boardet er nu sat igang, det er vigtigt at holde kropsmassen så tæt på boardet som muligt, benene bøjes lige nøjagtig nok til at være 5-10 cm over boardet så de følger dets bevægelse igennem manøvren da det derved bliver nemmere af fange.


IMG_0902

Imens boardet roterer den sidste del af de 180 grader, holder du fødderne samlet og tæt ved boardet. Kig fokuseret på boardet under hele manøvren (som varer 1/4 sekund :-p) så du kan sætte fødderne ned det rigtige sted igen.

IMG_0903

Når boardet har roteret 180 grader, stopper du dets rotationsbevægelse ved at sætte fødderne ned på boardet. Selv en mindre berøring er nok til at stoppe rotationen hvis dit griptape er skarpt og du har et par gode skate sko på. Nu hvor boardet er stoppet gælder det om at fokusere på at lande.

IMG_0904

boardet er fanget og rammer netop vandet hér, men lidt sketchy i den her sekvens med det ene ben flyvende, det er selvfølgelig bedst at lande med begge ben nede. Tungen skal holdes lige i munden for at man undgår at gå på r*ven.

IMG_0905

Manøvren er landet, nu handler det om at bremse op og hooked inde inden man skvatter (eller sejler ind på stranden når man laver movet 10 m fra kanten som hér, se video :-D). Det er en mega fed fornemmelse at landet sin første unhooked shove its, for det kræver både sved og tårer at lære dette første i rækken af noget sværere unhooked tricks :-D

god fornøjelse, herunder video af tricket fra forskellige vinkler, inclusive fra boardet..optaget med GO PRO HD

mvh Thomas Alsbirk (liquid force, boardpunx.com, mystic, magic wave,underground products..)


 

Unhooked Shove It from Kitesurferen.dk on Vimeo.

skate trick instruction video part

by kitesurferen.dk/thomas alsbirk

Kommentarer (5 indlæg)
Kitesk8 trick tip: Unhooked Shove It
29-07-2010 23:25:28
YES den er feeed. Den skal sættes med 6m2 ved Ahl i morgen
#37985
Kitesk8 trick tip: Unhooked Shove It
30-07-2010 14:51:24
Thomas, du er sej som altid !! Fedt du altid udvider din horisont
Også sjovt at se på GoPro klippet hvor dybt boardet ligger i vandet i forhold til hvad man plejer at se
Lander
#38045
Kitesk8 trick tip: Unhooked Shove It
30-07-2010 21:08:25
Hvad med kikflip, det kan sku da ikke være så svært.
#38064
Kitesk8 trick tip: Unhooked Shove It
31-07-2010 20:11:54
Ville lige sige tak for alt dit arbejde her på ks. Det er super fedt at få inspiration til noget nyt efter godt 8 år på TT.
Blev lige færdig med skaten i torsdags og har nydt at sejle på den siden.

Thomas
#38121
Kitesk8 trick tip: Unhooked Shove It
07-08-2010 11:29:34
ey folks, er glad for I gider tjekke kiteskate artiklerne ud og endnu gladere hvis de rent faktisk er en inspiration til at lokke flere til at prøve (det var hele ideen):-D

takker

T

ps. kickflip...tjahh, den kommer vel engang, men synes sgu ikke det er helt nemt :-p
#38467

Du skal logge ind eller oprette profil for at smide kommentar.
Kommentarer: 5 indlæg - indtil videre. Klik for at gå til forum.

Kitesurferen.dk's sponsorer - støt vores sponsorer, de støtter os