GTranslate

daenfifrdeitnoptessv

Login Form

Sådan monterer du et GO PRO kamera på din bom + testvideo fra strandparken

 

 Hey Folks, i sidste uge fik jeg mit GO PRO WIDE (surf hero) fra vores nye partner her på kitesurferen.dk/xboard.dk, nemlig den danske forhandler af GO PRO kameraerne www.strapacam.com

GO PRO SURF HERO er et fantastisk lille kamera som ikke fylder mere end en tændstikæske men alligevel har en imponerende 170 graders vidvinkelinse som får det hele med selvom du har monteret kameraet på dit board, din hjelm eller som her på din bar.

Her er lige hvad jeg har klasket sammen efter en lille halv times videooptagelser i strandparken hvor jeg sejlede HiFi Comp 11 lidt underpoweret:


 

eller se evt. videoen direkte på vimeo med dette link

Det er vigtigt at bruge gode AAA batterier hvis man vil filme hele den time som kan være på et 2gb SD kort, eksempelvis er det en god ide at bruge opladelige NiMH da de holder meget længere, jeg brugte nettobatterier og derfor fik jeg kun ½ time.

nedenfor ses hvordan jeg har monteret GO PRO SURF HERO kameraet på min bar:

base holderen til kameraet har fået boret 4 huller oppefra hvorved den nemt kunne stripses fast over depowerlinen på min LF 2010 CPR bar

Derudover er der boret et 3mm hul på tværs igennem base holderen hvorigennem en 3mm kulpin er ført, den går ud og støtter på styreline-leaders så man undgår at kameraet snurrer rundt om sig selv. Dette setup er en opgradering ifht det jeg filmede med i videoen ovenfor i går og burde virke bedre.

Til slut ses hvordan det hele ser ud med kamerahuset (tomt, ja det ved jeg) monteret. Det er simpelt og nemt og man kan hele tiden holde øje med om kameraet filmer som det skal (512x384), eller tager billeder hvert 2. skund som det skal (5 Mpix) da der er en lille rød lampe der så blinker imens.

Min erfaring er at billedet bliver bedst når kameraet er vinklet til at filme helt parallelt med depowerlinen, så passer pengene ret godt.

Husk at du kan vinde et GO PRO SURF HERO her på Xboard.dk i denne måned (lodtrækning imellem vores bedste bloggers)

glæder mig iøvrigt meget til at lege med det lille kamera næste gang jeg skal ud at kite igen, det gør bare det hele lidt sjovere når man prøver at lære nye tricks osv  :-)

mvh Thomas Alsbirk /kitesurferen.dk